Velkommen‎ > ‎Møder‎ > ‎

Seneste årsmøder

 

 

                       Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 

Sekretariat: Bygning 310, Fysikvej, DTU, 2800 Kgs. Lyngby,
Tlf.: 45252307, Fax: 45252025

dna@kemi.dtu.dk, www.danaak.dk

  

 

 

                                                                                                                Den 30. december 2020                                                                                                                                                           27-11-20 ref DNA                              

 

 

Referat af den ordinære akademiforsamling 27. november 2020. Zoom-møde med Aarhus Universitet som vært.

 

 

1. Valg af dirigent og referent.

Anders S. Barfod blev valgt til dirigent og Niels J. Bjerrum til referent.

 

2. Formandens beretning

Formandens beretning blev godkendt og er vedlagt.

Det blev besluttet, ikke at diskutere formandens beretning i umiddelbar forlængelse af beretningen, da de fleste af de emner som var blevet omtalt også indgik i punkt 5. Forslag til drøftelse.

 

3. Økonomi

Regnskab 1-10-2019 til 30-9-2020 blev godkendt. Dansk Fransk Selskab har i forbindelse med sit ophør doneret et beløb på 7.845,25 kr. til DNA med den klausul, at det skal bruges på modtagere af DNA’s Ph.d.-pris.

4. Fastsættelse af årskontingent

Det blev besluttet, at kontingentet fortsat skulle være 250 kr. pr. år.

5. Forslag til drøftelse

 

5i. Den frie forskning

Her var der en del diskussion.  Der var enighed om at den frie forskning er presset og at det er vigtigt at gøre opmærksom på dette. Det er meget svært for alle, inklusive politikerne, at forudse hvilken forskning, der vil blive brug for i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at der er en bred grundforskning i Danmark. Det blev besluttet, at Niels J. Bjerrum og Anders S. Barfod laver en udtalelse til årsberetningen.

 

5ii. Videnskabeligt ekspertråd

Under dette punkt var der en del diskussion. Det blev fremhævet at det måske ikke var så god en ide med et ekspertråd, da det var meget sandsynligt at medlemmerne af et sådant råd ville blive uenige om en række punkter vedrørende forskningen, og at dette så ville svække rådet over for politikerne. Noget tilsvarende blev anset for mindre sandsynligt i forbindelse med økonomi, som det økonomske råd tager sig af. Det blev derfor besluttet i stedet for, at lægge vægt på at anbefale en styrkelse af Det Frie Forskningsråds bestyrelse over for politikerne. Det blev besluttet, at Bjarne Andresen og Niels J. Bjerrum laver en sådan udtalelse til årsberetningen.

 

5iii. Megaprojekter

Her var der en langvarig diskussion. Der var ingen tvivl om vigtigheden af dette område, og at indlejring af forskere, når megaprojekterne slutter er et stort problem. På den anden side var det vanskeligt at se, hvordan en udtalelse kunne udformes, da der var delte meningerne om problemerne. I stedet blev det derfor besluttet, at DNA næste år inviterer til et møde om stillingstruktur og rekruttering ved de danske universiteter.

 

5iv. Grundfagskurser

Her var der igen en del diskussion, Holdningen var at det måske ikke var så slemt. Undervisningen skal jo gives, og de forskere der tager sig af den, må bruge den tid der skal til for at sætte sig bredt ind i de pågældende emner. Det blev derfor besluttet ikke at komme med en udtalelse.

 

5v. Den digitale undervisning

Der var enighed om at området var meget vigtigt, og at vi skulle passe på, at ikke udenlandske universiteter løb med det hele. Det blev besluttet, at Anders S. Barfod og Niels J. Bjerrum laver en udtalelse til årsberetningen.

 

5vi. Samfundsrelevans

Der var enighed om at emnet var vigtigt og at fx coronakrisen havde vist at man internationalt kunne samarbejde om et overordnede mål, når det gjaldt. Fremover bliver det yderligere vigtigt med internationalt samarbejde fx i forbindelse med klimaet. Det blev besluttet, at Anders S. Barfod laver en udtalelse til årsberetningen.

 

6. Valg af formand (kun lige årstal)

Claus Hélix-Nielsen blev valgt til ny formand for DNA. Ordstyreren takkede Vagn Lundsgaard Hansen for hans mangeårige indsats som formand for DNA.

 

7. Meddelelse fra sektionerne om udpegning af medlemmer til DNA’s bestyrelse (kun lige årstal)

Jesper Wengel fortsætter som formand for Fynssektion. Anders S. Barfod fortsætter som formand for Jyllandssektionen. Niels J. Bjerrum fortsætter som formand for Sjællandssektionen.

 

8. Valg af Akademirådets øvrige medlemmer

Bjarne Andresen, Jens Jørgen Gaardhøje og Hans Thybo blev genvalgt.

 

9. Valg af revisor og revisorsuppleant

Poul Hjorth blev genvalgt til revisor og Vibeke Dantzer blev genvalgt til revisorsuppleant.

 

10. Prisuddeling

Vagn Lundsgaard Hansen fortalte, at uddelingen af DNA’s Industripris på grund af coronakrisen var udskudt til næste år. Derefter fremviste han DNA’s Ph.d.-medalje for deltagene i årsmødet og begrundede hvorfor Martin Thomaschewski var blevet udvalgt til at modtage DNA’s Ph.d.-pris 2020. Udvalgets indstilling er vedlagt.

 

11. Eventuelt

Herunder var der intet.

 

Niels J. Bjerrum

30-11-2020

 

 

                   

                        Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 

Sekretariat: Bygning 310, Fysikvej, DTU, 2800 Kgs. Lyngby,
Tlf.: 45252307, Fax: 45252025

dna@kemi.dtu.dk, www.danaak.dk

 

 

 

                                                                                                                  Den 1. december 2019                                                                                                                                                           01-12-19 ref DNA                              

 

 

Referat af den ordinære akademiforsamling på Danmarks Tekniske Universitet 29. november 2019.

 

 

1. Valg af dirigent og referent.

Thomas Kiørboe blev valgt til dirigent og Niels J. Bjerrum til referent.

 

2. Formandens beretning

Formandens beretning blev godkendt og er vedlagt.

I forbindelse med formandens beretning var der en del diskussion om de store eksterne bevillinger, som universiteterne modtager.  Det blev nævnt, at bevillingsgiverne måske ikke helt forstår problemerne for de øvrige ansatte på universiteterne og er bange for at give store overheads, som måske bare forsvinder i universitetssystemerne. Allerede på dette tidspunkt kom der et forslag frem om, at man måske kunne få fondene til at forstå hvad det drejede sig om, ved at fortælle at de skal betale for hele mennesker, dvs. sige at de skal betale både for forskningsdelen men også for undervisningsdelen og de andre forpligtigelser, der påhviler universiteternes almindelige forskere.

Herefter var var der en livlig diskussion om de mange forskere på åremålsansættelse. Det blev nævnt, at en ikke tidsbegrænset ansættelse skulle ske forholdsvis hurtigt efter ph.d. graden, idet vi med det nuværende system taber talent til udlandet. Her blev den personlige faktor også nævnt, idet det var klart, at nogle som brændende ønskede sig en forskerstilling, kunne skifte ansættelsessted og på denne måde komme uden om en tidsbegrænsning i løsansættelsen. Det blev nævnt at det nuværende system var godt nok i princippet, men at det i praksis ikke virker.

 

3. Økonomi

Regnskab 1-10-2018 til 30-9-2019 blev godkendt.

 

4. Fastsættelse af årskontingent

Det blev besluttet, at kontingentet fortsat skulle være 250 kr. pr. år.

 

5. Forslag til drøftelse

 

5i. Hvordan kan vi forbedre forskningens vilkår?

Her var der en del diskussion.  Det blev nævnt at der på alle universiteter var problemer for en stor gruppe forskere med at få selv små beløb til deres forskning. Det blev nævnt, at det var et ledelsesproblem, idet institutlederne burde bevilge penge, hvis en forsker ikke havde været i stand til at skaffe et mindre beløb til et ellers værdifuldt projekt. Desværre er det ikke alle institutledere, som er villige til at yde sådanne tilskud. Det blev nævnt, at det måske var at gå for meget i detaljen at komme med en anbefaling i denne forbindelse. Det blev derfor besluttet, at vi ikke kommer med en udtalelse til årsberetningen.

 

5ii. Private fondes forskningsfinansiering

Her var der en langvarig diskussion. Det kom frem at der var problemer med de meget store bevillinger, hvor deltagerne var meget velforsynet med penge, men lukkede sig om sig selv og ikke bidrog til de øvrige dele af de universitetsansattes arbejde, specielt undervisningen. Det blev besluttet, at Lene Lange skriver en udtalelse om, at de store private fonde skal støtte hele personer, dvs. for at få forskerdelen, skal man også betale for undervisningsdelen og de øvrige universitetsforpligtigelser.

 

5iii. Bevillingsstrukturens indflydelse på ekspertisen på universiteterne

Da dette punkt overlappede med 5ii blev det besluttet, at lægge det ind under udtalelsen i forbindelse med punkt 5ii.

 

5iv. Støttemuligheder for forskningen

Her kom man igen ind på diskussionen om de store centralt-initierede satsninger på universiteterne kontra den generelle forskning på universiteterne. Det blev besluttet, at dette punkt også falder ind under udtalelsen i forbindelse med punkt 5ii. I den almindelige diskussion kom man i øvrigt ind på, at det ofte er marginalerne, som afgør om en ansøgning går igennem, fx hvor godt man beskriver ”impact” af den pågældende forskning, og ikke selve forskningsdelen. Der blev også nævnt at det kunne være en god ide om de danske universiteter kunne samarbejde mere om at hjemtage større udenlandske bevillinger (fx fra Bill & Melinda Gates Foundation som er den største private fond i USA) idet det næppe er muligt for de enkelte universiteter at løfte opgaven.

 

5v. Stillingsstrukturen ved de dansk universiteter

Her var der igen en del diskussion. Det blev understreget at det nuværende system i princippet var godt nok, men at det ikke fungerede i praksis. Det blev besluttet, at Kristoffer Almdal udarbejder en udtalelse til årsberetningen, som Lene Lange ser på for eventuelle kommentarer.

 

5vi. Arbejdsglæde

Her var en mindre diskussion.  Der er ingen tvivl om, at der er et stort pres på forskerne for at skaffe penge, og at dette sænker arbejdsglæden. Arbejdsglæde er næppe alene et spørgsmål om personlig aflønning og det er for så vidt er underligt, at folk ofte selv skal skaffe penge til det arbejde de skal udføre. Et yderligere problem er, at succesraterne for de fleste ansøgninger er for små. Det blev nævnt, at man i Schweiz havde fået forøget succesraterne ved at kræve, at man kun kan have en ansøgning ad gangen fra den samme bevillingsgiver.

 

6. Valg af formand (kun lige årstal)

 

7. Meddelelse fra sektionerne om udpegning af medlemmerne (kun lige årstal)

 

8. Valg af Akademirådets øvrige medlemmer (kun lige årstal)

 

9. Valg af revisor og revisorsuppleant (kun lige årstal)

 

10. Eventuelt

Herunder var der intet.

 

Niels J. Bjerrum

01-12-2019